Fløjlsand (Melanitta fusca)

Feltkendetegn

Fløjlsanden er en havdykand. Man kan kende fløjlsanden på andrikkens sorte farve med en hvid, aflang plet under øjet. Hunnen er brunlig med to lyse, utydelige pletter på hovedet ved næbbasis og bagest på kinden. Vingespejlet er hvidt på både han og hun. Fløjlsanden er på størrelse med gråanden, det vil sige lidt større end sortanden, men knap så stor som edderfuglen. Næbbet er kraftigt og trekantet. Hannens næb er orange med sort kant og sort omkring næseborene. Hunnens næb er sort. Benene er røde på andrikken og sortbrune på hunnen. Ungfugle ligner hunnen, men har en lysere underside og tydeligere lyse pletter på siden af hovedet.

Forveksling

Fløjlsanden kan forveksles med sortand, men den kan kendes fra sortanden på det hvide vingespejl, der især er tydeligt i flugten. Flugtsilhuetten er mere lang end sortandens med en mere jævn overgang mellem hoved og hals og en noget fladere bug. Vingerne er brede, dog virker det inderste af vingen til at være smal på grund af det hvide vingespejl. Ses fløjlsanden på vandet, vil det hvide vingespejl næsten altid være synligt som en hvid streg. Bjerganden har også lyse pletter på hovedet og kan ligne fløjlsand hunnen. Men det hvide vingespejl adskiller de to arter. Brilleandens han er sort med en hvid isseplet og en større hvid nakkeplet.

Udbredelse og levesteder

Fløjlsanden er udbredt i Europa, Asien, Nordrusland, Vestsibirien og Nordamerika. Den yngler langs kyster, søer og floder i de arktiske områder, gerne på klippeøer eller skrænter med kraftig urtevegetation, krat og lave træer. I Skandinavien yngler den i Finland, Norge og Sverige, men ikke i Danmark. Her er den en almindelig vintergæst, der samles i større flokke i de danske farvande, især i Østersøen.

Føde

Fløjlsanden lever af muslinger, krebsdyr, snegle og mindre fisk. Den dykker typisk 2-5 meter ned efter føde, men den kan dykke væsentlig længere ned. I yngletiden lever den hovedsageligt af ferskvandstanglopper.

Yngleforhold

Den bliver kønsmoden som 2 årig. Reden bygges nær vand skjult i tæt vegetation, gerne i mågekolonier. Fløjlsanden lægger 7-9 æg i juni/start juli, og de udruges på 37-38 dage. Ungerne er flyvefærdige efter 50-55 dage, men de forlades af hunnen allerede, når de er 30-40 dage gamle. Hannen forlader hunnen lige efter æglægningen og flyver til fældeområdet.

Bestandsudvikling

I 2012 blev verdensbestanden vurderet som truet af IUCN (International Union for the Conservation of Nature and Natural Resources). I 2015 vurderede IUCN fløjlsanden som sårbar. På den europæiske rødliste vurderes fløjlsanden til at være ikke truet. Så det lader til, at der har været en nedgang i den totale bestand, men den europæiske bestand har ikke umiddelbart været i tilbagegang. I Danmark overvintrer omtrent 100.000 fugle, hvilket er ca. 7 % af den vesteuropæiske vinterbestand. Udviklingen i Danmark har vist et væsentligt fald i jagtudbyttet fra 10.000-12.000 fugle pr. jagtsæson i 1960´erne til omtrent 2.000 fugle i 1990. Jagtudbyttet har siden ligget på ca. samme niveau.

Vildtforvaltningsrådets målsætning

Der er ønske om en voksende trækrutebestand.

Danmarks Jægerforbunds ønsker

At jagten genindføres.

 

 

Danmarks Jægerforbund arbejder derfor på følgende

Fløjlsanden er i tilbagegang hvor der mangler viden om årsagerne til dette, derfor arbejdes der målrettet på at tilvejebringe mere viden om fløjlsandens udbredelse og årsag til tilbagegang.