Jagthorn på jagt

Helt tilbage til urtiden har horn været brugt til kommunikation.
Jagthornet blev oprindeligt indført i jagten for at sikre kommunikation mellem jægerne. Og i dag - mange år senere - er jaghornet igen blevet en naturlig del på mange jagter.

Under selve jagten, er hornets funktion i dag at blæse jagten i gang (jagt begynd) så alle ved, at nu starter drevet i såten. Jagtlederen kan vælge at der må skydes, når man er sat af på sin post og har hilst på naboposterne. Eller man skal vente til der bliver blæst jagt begynd. Men dette vil altid blive nævnt ved parolen inden jagten. Når såten er slut, blæses der til Samling og jægerne samles for at gå til næste sået.

Ved brug af et rigtigt Jagthorn, findes der signaler til styring af selv drevet. f.eks har vi ”løs hunde”, når skytterne er på plads, og driverne svarer med ”forstået”. Og spiller ”frem ad”. For at starte driverne. Med et jagthorn vil man typisk spille frokostsignalet inden man spiser, for at markerer den ”sikre såt”. Og den som har vovet sig til at starte med at spise inden der er blæst, kan forvente at få en hilsen fra Jagt fiskalen.

Når man har nået et vist niveau, så bliver det interessant, så har vi mere krævende stykker som kan bruges om morgenen inden parolen. Det er Jagtvelkomst og det tyske Begrüssung for velkomst til jagten.

Når jagten er slut, er det tid til ”vildtparade”, vi lægger alt det nedlagte vildt op, for at vise vildet ære og respekt. Der findes næsten et signal for alle vore jagtbare arter. Og der spilles, for alle de arter der er blevet nedlagt, og man har lært. Bl.a. kan signalet for flyvende vildt bruges for de fuglearter, som man måske endnu ikke har fået lært at blæse. Oplægning og den rækkefølge man blæser for vildtet, vil altid være bestemt af jagtlederen, der findes mange lokale måder at lægge vildtet op. Nogle lægger sneppen øverst, andre ræven. Men man spiller altid som det bliver lagt op på den jagt, man nu har været deltager i. Efter Jagtlederen har givet sin afsluttende tale til jagtselskabet, blæses der Jagt forbi.

Ved mange jagter bruges et horn, som kun kan frembringe en enkelt tone og man giver typisk et trut ved start og 3 trut til samling efter såten. Men der kan ikke spilles vildtsignaler. Så jagthornsblæsere er værdsatte på jagten, da det giver lige det ekstra til stemningen på jagten.

Knæk og Bræk.

Jagthornstyperne

Jagthornsblæsning sætter et flot præg på jagten og understeger jægernes respekt for vildtet. Jagthornet er et messinginstrument, som findes i flere forskellige typer. Her er nævnt de tre mest almindelige i Danmark.

  • Fürst-Pless-hornet

    Fürst-Pless-hornet er det mest almindelige jagthorn ved jagter i Danmark. Hornet vandt frem i 1800-tallet, hvor den tyske overjægermester Hertug Heinrich XI af Pless indførte jagtsignaler på jagterne. Det er også herfra, at hornet har sit navn. Fürst-Pless hornet er dog ikke oprindeligt opfundet til jagt, men er en videreudvikling af posthornet. Hornet har en rørlængde på 135 cm og er stemt i B.

    Billede af et fürst pless jagthorn

  • Parforcehornet

    Parforcehornet er opkaldt efter de store parforcejagter til hest, som for alvor vandt frem i slutningen af 1700-tallet. Hornet var blandt andet populært, fordi det er praktisk at bære over skulderen.
    Det parforcehorn, der er mest almindeligt i Danmark, har en rørlængde på 270 cm og er stemt i B. Desuden klinger det en oktav dybere end Fürst- Pless hornet.

    Billede af et parforce jagthorn

  • Es-hornet

    Es-hornet ligner parforcehornet, men er stemt i Es. Dette bevirker, at man kan spille flere toner og derved lave mere jagtmusik.
    Es-hornet har gennem mange år været anvendt i Mellemeuropa, men i de seneste år er hornet også blevet populært i de danske blæsergrupper og ved Jægerforbundets konkurrencer.

    Billede af et Es-horn